"Lad lykkeligt anlagte mennesker formere sig, så må menneskeheden jo engang blive lykkelig." - Karen Blixen
Sådan starter I en ny lokal Blixen Klub
I skal indstille jer på, at der skal lægges en god portion kræfter i at starte en ny lokal Blixen Klub op. Men omvendt kan det godt betale sig, at tænke tingene grundigt igennem og gøre sit hjemmearbejde godt.
Og der kan I få god inspiration og hjælp fra støtteforeningen Blixen Klub Danmark, der har rettighederne til Blixen Klub navnet og har fastlagt Koncept og Charter for alle lokale Blixen Klubber. Ligesom I kan spørge andre nabo-klubber om en hjælpende hånd eller lov til at hente inspiration fra deres aktivitetsprogram og webside.
Gevinsten bliver i sidste ende en fantastisk netværksgruppe eller forening, der kan samle lokale kvinder i et solidt og inspirerende fællesskab baseret på nogle positive og åbne værdier i mange år frem.
Her er en køreplan med 11 trin til at komme godt igang med en ny lokal Blixen Klub.
Rigtig god fornøjelse - vi glæder os til, at høre fra jer.
Hør om Blixen Klub idéen
Kontakt Blixen Klub Danmark og hør om idé-grundlaget, som er beskrevet i Blixen Klub Koncept og Charter.
Find dokumenter herDan en interesse-gruppe
Find andre interesserede kvinder i lokalsamfundet, som vil være med til opstarten - gerne en gruppe på 4-5 kvinder, deriblandt én, der er tryg ved IT og internet.
Nedsæt en formel initiativ-gruppe
Etabler en formel initiativ-gruppe, der er villig til at påtage sig rollen som styregruppe/bestyrelse og fordel arbejdsopgaverne mellem jer (tovholder/formand, kasserer, mødeindkaldelse, webredaktør,...)
Kontakt det lokale Frivilligcenter
Hvis der findes et lokalt Frivilligcenter kan I kontakte det og søge deres bistand til etablering og fast mødelokale.
Find Frivilligcenter herVælg organisations-form
Det er organisatorisk nemmest, at fungere som en netværksgruppe under et Frivilligcenter, men I kan også vælge, at ”stå på egne ben” ved at etablere en frivillig forening med egen bestyrelse – det kan der findes hjælp til hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA)
Besøg CFSA herBudget og medlemsgebyr
Se på fordele og ulemper ved de forskellige organisations-former og lav jer et budget for første år. Beslut også, hvad medlemsgebyret skal være og om der skal være brugerbetaling ved fremmøde.
Bliv medlem af Blixen Klub Danmark
Kontakt Blixen Klub Danmark omkring medlemsskab og en aftale om jeres klub-navn - FØR I laver nogen officielle registreringer eller udmeldinger.
Brug BK-DK's hjælpesystemer
Kontakt Blixen Klub Danmark omkring oprettelse på hjælpesystemer som mail, webside og support. Vi sørger for alle disse ting og I skal ikke etablere noget selv. Tilmeld jer kursus i Web og tilmeldings-systemet NemTilmeld.
Lav aktivitets-kalender
Lav en aktivitetskalender med møder og udflugter - hent inspiration hos andre klubber. I må gerne planlægge 3 måneder ud i fremtiden.
Opret bank og registrer forening
Opret en bank-konto for jeres netværksgruppe eller forening. Blixen Klub Danmark kan rådgive om gode bank-valg mht. omkostninger.
Lancer webside og lav PR
Færdiggør jeres Blixen Klub webside og få den godkendt hos BK-DK, så den kan lanceres for de interesserede kvinder i jeres kommune. Kontakt lokalpressen, når første mødedato og mødested er på plads og I kan fortælle om idéen med klubben og jeres aktivitets-planer.