Kommende møder

Jonna og Søren – Fra traditionel boghandel til Andelsboghandel

27-10-2021 kl. 13:30

Helle Degn – Et liv i politik

10-11-2021 kl. 13:30

Liv i lergravene – Suzanne Bosselmann

24-11-2021 kl. 13:30

Velkommen til Blixen Klub Onsdag

Blixen Klub Fredensborg - onsdag er en frivillig forening, der tilbyder foredrag, udflugter og andre arrangementer til glæde for kommunens kvinder over 60 år. Socialt samvær, ny viden og inspiration er hjørnestenene.

Vi er den anden Blixen Klub i Fredensborg Kommune, som følge af meget stor tilslutning. Blixen Klub Fredensborg - onsdag mødes hver anden onsdag i ulige uger til forskellige former for samvær. Klubben ledes af en bestyrelse, som sammensætter årets program med input fra medlemmerne, som bliver bedt om at tilkendegive deres ønsker til aktiviteter.

Ud over bestyrelsen findes blandt medlemmerne nogle damer, som påtager sig at stå for forplejningen til møderne. Denne opgave går på skift blandt medlemmerne.

Der indkaldes til møderne ca. 14 dage før afholdelse via tilmeldingssystemet NemTilmeld. Der kan deltage op til 80 personer i møderne. Der etableres en venteliste såfremt der er overtegning til et møde.

Vi starter med en sang (dog ikke før efter Corona tillader det) og derefter er der foredrag med kaffe/-te/kage pause undervejs. Efter foredraget er der mulighed for at stille spørgsmål og diskutere foredraget, have rundbordssamtaler, tale om andre specifikke emner eller bare løst og fast. Der kan også blive tale om en anden type aktivitet, udflugt, museumsbesøg eller bare socialt samvær.

HAR DU ET GODT FORSLAG?
Du er velkommen til at maile forslag til foredrag, arrangement, udflugt osv. Benyt formularen til højre eller skriv til fredensborg-2@blixenklub.dk.

Glade Blixen-hilsner,
Pia, Solveig, Lisbeth og Vivien

Egedal byens hus, Egedalsvej, Kokkedal, Danmark

 

Opret en Interessegruppe!

Har du overvejet at oprette en Interessegruppe? Det kunne være litteratur, museumsbesøg, strik & hækling, gastronomi eller noget helt fjerde. Interessegrupper mødes udover onsdagsmøderne, privat eller eventuelt i Egedal Byens Hus (booking af mødelokale nødvendigt). Kom frit frem, der er sikkert andre end dig, der har den samme interesse.


 

Vi afholder primært vores møder i Egedal Byens Hus i Kokkedal Onsdage i ulige uger kl. 13.30-15.30.
Tilmelding foregår via online systemet NemTilmeld.


“Man bør aldrig vise andre halvgjort arbejde. Man risikerer at blive rost, og det er meget distraherende.” – Karen Blixen

Bestyrelse

 

Et hold aktive, frivillige damer har taget førertrøjen på og sat det praktiske i system. De sørger for aftalerne med interessante foredragsholdere og finder spændende udflugtsmål. Udsendelse af invitationer til arrangementerne og økonomisiden af klubbens drift klarer de også. Medlemmer i forplejningsgrupperne gør på skift klar til møderne, dvs. sørger for stole, kaffe og lidt lækkert at spise. Oprydningen deltager alle i.

Pia Bødtker

Forkvinde

Solveig S. Treffers

Kasserer

Lisbeth Løbner

Sekretær

Vivien Middelboe

Event Manager