VIGTIGT: DETTE FOREDRAG ER UDSAT PGA: SYGDOM! Foredrag v. skuespiller Judith Rothenborg som vi kender fra “Mormor på mandejagt”

 

Bliver man for gammel til at udforske livet og kræve alt af det?

Nej, aldrig i livet! Ifølge skuespiller Judith Rothenborg må vi tro på, at vi kan finde den store kærlighed, flirte, have sex og aktivt udforske livet, selvom tiden vi har tilbage, er blevet kortere. Alderen er en mindre hindring end vores kultur gør den til. Børn og børnebørn er dejlige, men de lever deres liv og det samme skal ældre blive ved med. Vi må tage foden af bremsen og fortsætte med at fylde vores liv med drømme og vores dage med livgivende indhold, så vi udnytter livet, nyder det og bruger al den visdom og indsigt vi har samlet op.

Judith har levet et farverigt og forunderligt liv. Hun er et levende bevis på, at vi trods modgang og smerte i livet, aldrig behøver at miste håbet. Hun har en ubrydelig tro på, at alting nok skal gå, og at kærligheden vil melde sig hos hende meget snart. Hun tager sig selv seriøst på en humoristisk måde i evig udvikling og nysgerrig på fremtiden.

Judith lader sig ikke skræmme af alle de tvivlsomme oplevelser hun har i rygsækken. Mænd har der været mange af i hendes liv og trods hjertesorger og blindgyder, fortsætter hun ukueligt og modigt med at lede efter den eneste ene.


Blixen Klub Stevns

fredag 10. marts 2023 kl. 10:00

Mødestedet , Bredgade 1, 4652 Hårlev