Foredrag ”Et liv i politik” v. Marianne Jelved

 

Marianne Jelved fra Radikale Venstre – også kendt som damen med håndtasken – kommer og fortæller fra et langt og spændende liv i politik som byrådsmedlem, folketingsmedlem, økonomiminister og kulturminister.

Marianne er uddannet folkeskolelærer og arbejdede som lærer i 20 år. Heraf fem år sideløbende med et hverv som byrådsmedlem. Som 44-årig blev Marianne i 1987 valgt ind i Folketinget. Siden har hun haft flere poster, bl.a. leder af den radikale folketingsgruppe, økonomiminister i otte år og kulturminister i to.

Vi glæder os til at høre om nogle af de spændende, sjove eller alarmerende oplevelser, Marianne har haft i løbet af sine mange år i politik, og måske lidt om de mange spændende mennesker, hun har mødt undervejs. Vi håber også at høre lidt om, hvordan det har været at kombinere livet som en travl politiker med familielivet, som også betyder meget for Marianne.


Blixen Klub Stevns

fredag 28. januar 2022 kl. 10:00

Mødestedet , Bredgade 1, 4652 Hårlev