Blixen Klub 1 Solrød startede den 20. januar 2020.
Blixen Klub er en klub kun for kvinder 60+, som ønsker fællesskab. Vi mødes mandag i lige uger kl. 13.30 til 15.30 i Aktivitets- og Frivilligcentret i Solrød Centret
Der vil være uformelt samvær, spændende aktiviteter, som foredrag, debat, snak og udflugter.
Vi vil bruge hinandens viden og livserfaring til at blive klogere på os selv og på hinanden. Alle emner er velkomne.
Vi er for dig, der savner et sted at mødes med andre kvinder. Til dig, som vil inspireres og udfordres af andre – helt uforpligtende og afslappet.
Vi forventer aktiv deltagelse og at deltagerne præger indholdet af aktiviteter.
Vi har formentlig meget forskellige baggrunde, der er ingen krav eller fordomme, vi favner alle ligesom Karen Blixen.
Vores kontingent er 150,- kr. om året og betales i januar måned.
Ved hvert møde betaler alle deltagere kr. 25,- for kaffe/the og kage, frugt el. lign. Overskuddet vil blive brugt til blomster eller vin til foredragsholdere.
Invitationer til møder og udflugter sendes via mail, og tilmelding og betaling, sker via NemTilmeld.
Er et møde eller en udflugt overtegnet, vil man kunne komme på venteliste.
Praktisk information
Hvordan melder jeg mig ind i klubben?
Du sender en mail via formularen til højre på siden, så får du et medlemskort, du skal udfylde. Herefter sender vi dig en NemTilmeld opkrævning på kr. 150,-, som du skal betale, før du er medlem. Der bliver opkrævet kontingent hvert år i januar, og er det ikke indbetalt inden 31. januar, går vi ud fra, at du ikke vil være med mere.
Der er dog pt. venteliste til klubben, men klub 2 starter snart.
Hvem bestemmer mødernes indhold?
Alle er velkomne til at komme med forslag til foredragsholdere eller udflugter. Du kender måske nogen, der har en god historie, eller et spændende sted vi kan besøge. Foredragsholdere får vin eller blomster.
Hvad forventes af dig?
Alt er frivillig arbejdskraft, så vi skal alle hjælpe med det praktiske.
Hvad er en interessegruppe?
Hvis der er et mindre antal medlemmer, der har en fælles interesse, kan de mødes i andre sammenhænge end klubmøder. Grupperne er selvstyrende og fastlægger selv deres møder.
Styregruppen for
Blixen Klub Solrød
Sidste nyt
Blixen Klub Solrød er en selvstyrende netværksgruppe organiseret under Solrød Aktivitets- og Frivilligcenter.
Aktivitets- og Frivilligcenter,
Solrød Center 85,
2680 Solrød Strand
solrod@blixenklub.dk
Der findes Blixen Klubber i flere af landets kommuner. De fungerer som en aktivitet under det lokale Frivilligcenter eller som en selvstændig forening. Det kan du læse mere om på de enkelte klubbers undersider.
Blixen Klub hjemmesiden administreres af Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte, der kan kontaktes på telefon:
39 40 46 48 eller via e-mail: gentofte@blixenklub.dk