Så skal vi på udflugt igen. Denne gang til Rungstedlund hvor de holder åbent kun for os.
Vores Blixen Klub Medlem, Roberta Kettel er guide for os. Hun har besøgt Rungstedlund regelmæssigt siden museet åbnede i 1991 og har deltaget i flere af deres årlige 3-dages sommerkurser.
Nu arbejder hun der som frivillig medarbejder.
Vi skal se den permanente udstilling ”mod, humor og kærlighed – Karen Blixens liv og værk”, som er en levende fortælling om hendes enestående litterære værker og dramatiske liv. De syv verdensberømte værker vises i originaludgaver og præsenteres på smukkeste vis. Plancher, fotos, nye dokumentarfilm, historiske lydoptagelser og grafik indbyder alle til at leve sig ind i Karen Blixens storslåede univers – både den garvede Blixen-fan og den tilfældige turist.
Vi skal også se stuerne, soveværelset, gå en tur i parken og se Karen Blixens grav. Vi afslutter med kaffe/the og kage i cafeen, som holder åbent kun for os.
Praktisk info:
Du kan køre i bil, evt. sammen med andre. Der er dog begrænsede p-pladser.
Der er S-tog til Klampenborg og bus 23 og 185.
Bus 388 går fra Klampenborg Station mod Helsingør en gang i timen. Ved at tage bussen kl 12:07 fra
Klampenborg Station er ankomsten ca. kl. 12:40. Busstoppestedet hedder Rungstedgaard og IKKE Rungstedlund.
Bus retur er kl. 16:00, da vi regner med at være færdige på Rungstedlund ca. kl. 15:30. Der er 5 minutters gang til busstoppestedet, som hedder Rungstedhavn.
Det er en god ide med praktisk fodtøj til turen i haven på Rungstedlund.
OBS. Der er trapper til 1. sal. på Rungstedlund.
Blixen Klub Mandag
Der findes Blixen Klubber i flere af landets kommuner. De fungerer som en aktivitet under det lokale Frivilligcenter eller som en selvstændig forening. Det kan du læse mere om på de enkelte klubbers undersider.
Blixen Klub hjemmesiden administreres af Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte, der kan kontaktes på telefon:
39 40 46 48 eller via e-mail: gentofte@blixenklub.dk