Vi mødes på parkeringspladsen ved Vallensbæk havn – der vil dels være enten en gåtur langs vandet til Ishøj Havn (små 3 km) , eller en cykeltur langs vandet til kæmpen Oscar under broen i Ishøj (små 4 km) og tilbage til Ishøj Havn. Her mødes vi alle (også de dovne, der kommer direkte til) på Cafe Sesa – vi håber på godt vejr, så vi kan sidde udenfor – men ellers har de fin plads indenfor. Der bliver to frokosttallerkner at vælge imellem og incl 1 glas vin, øl eller sodavand samt postevand på bordene – så slutter vi af med kaffe/the og lidt medbragt chokolade.
Vi skal sidde i mindre grupper – vi skal stadig passe os selv og hinanden – så medbring selv sprit til at spritte hænderne af.
Så det bliver til lidt motion, sjov og god snak samt dejlig mad i nogle timer – det glæder vi os til.
Indtil videre er der plads til 30 (afhænger af forsamlingstilladelsen – og er I mange laver vi måske to grupper med hver sin tovholder) og der bliver en symbolsk betaling for mad på kr. 50 per person. Der sendes invitation ud ca 8-9 dage før arrangementet.
Blixen Klub Vallensbæk
Der findes Blixen Klubber i flere af landets kommuner. De fungerer som en aktivitet under det lokale Frivilligcenter eller som en selvstændig forening. Det kan du læse mere om på de enkelte klubbers undersider.
Blixen Klub hjemmesiden administreres af Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte, der kan kontaktes på telefon:
39 40 46 48 eller via e-mail: gentofte@blixenklub.dk