Kommende møder

Foredrag v/Lise Rasmussen “Lær at rejse”

28-10-2021 kl. 09:30

Foredrag om Karen Blixen og Blixen klubberne ved Florence Laraignou

11-11-2021 kl. 09:30

MitID

25-11-2021 kl. 09:30

Velkommen til Blixen Klub Karlslunde

Blixen Klub Karlslunde er en klub kun for kvinder 60+, som ønsker fællesskab. Vi mødes torsdag i ulige uger kl. 9.30 til 11.30 i Karlslundehallen, indgang, 1.sal.

Der vil være uformelt samvær, spændende aktiviteter, som foredrag, debat, snak og udflugter.

Vi vil bruge hinandens viden og livserfaring til at blive klogere på os selv og på hinanden. Alle emner er velkomne.

Vi er for dig, der savner et sted at mødes med andre kvinder. Til dig, som vil inspireres og udfordres af andre – helt uforpligtende og afslappet.

Vi forventer aktiv deltagelse, og at deltagerne præger indholdet af aktiviteter.

Vi har formentlig meget forskellige baggrunde, der er ingen krav eller fordomme, vi favner alle – ligesom Karen Blixen.

Vores kontingent er 100,- kr. om året, som betales ved indmeldelse og efterfølgende i januar måned.

Til møderne serveres kaffe / the / småkager, og man medbringer eget krus. Der betales 20 kr. pr. gang for adgang til møderne.

Invitationer til udflugter sendes via mail, og tilmelding og betaling, sker til klubbens konto - se under Info / Retningslinier og betaling for Blixen Klub Karlslunde.

Er et møde eller en udflugt overtegnet, vil man kunne komme på venteliste.

Praktisk information:

Se under Info øverst på siden, her finder du oplysninger om alt det praktiske, indmeldelse, retningslinjer mv.

Karlslundehallen, Kongens Enge, Karlslunde, Danmark

 


 

Blixen Klub Greve – Karlslunde holder sine møder i:

Karlslunde Hallerne
Kongens Enge 42,
2690 Karlslunde

Vores mail er:
greve.karlslunde@blixenklub.dk


“Man bør aldrig vise andre halvgjort arbejde. Man risikerer at blive rost, og det er meget distraherende.” – Karen Blixen

Styregruppe

 

Et hold aktive, frivillige damer har taget førertrøjen på og sat det praktiske i system. De sørger for aftalerne med interessante foredragsholdere og finder spændende udflugtsmål. Udsendelse af invitationer til arrangementerne og økonomisiden af klubbens drift klarer de også. Medlemmer i forplejningsgrupperne gør på skift klar til møderne, dvs. sørger for stole, kaffe og lidt lækkert at spise. Oprydningen deltager alle i.

Linda Iversen

Tovholder

Bente Vange

Webredaktør

Alice Kristiansen

Styregruppemedlem

Inger Liljeberg

Styregruppemedlem