Anette Drucker De gemte børn

 

De har i mange år været glemt, men nu er der en af de gemte, Anette Drucker, der vil komme og fortælle om sine egne oplevelser. Hun vil vise billeder og yderligere fortælle om nogle af de andre skæbner.
Anette Drucker har først nu villet fortælle. Hun siger selv:
”Jeg har besluttet, at min historie er en del af en historie, som må fortælles så længe der en mulighed for det!
Bogen, hvor min historie er med i, er” De gemte børn” skrevet af Kirsten Nielsson.
Da nazisterne indledte forfølgelsen af jøderne i Danmark flygtede hovedparten af de danske jøder til Sverige. Man har fundet ud af, at mange af børnene ikke kom med, men blev skjult i Danmark. I bogen fortæller 11 af disse børn for første gang deres historie, næsten 70 år senere!
I mit foredrag fortæller jeg om, hvordan jeg blev en del af bogen. Derefter fortæller jeg min jødiske historie: om huset Drucker gennem 100 år og min farfars dagbog om flugten og eksilet i Sverige. Derefter fortæller jeg min egen historie. Jeg blev i 1943 gemt hos min morfar. Jeg fortæller, hvordan adskillelsen fra mine forældre kom til at påvirke især min barndom og ungdom, men også mit voksenliv.
Det er selvfølgelig en meget personlig historie.
Til sidst fortæller jeg kort om enkelte af de andre børns historier”.


Blixen Klub Hillerød

onsdag 22. februar 2023 kl. 11:00

Selskov Stadion