Sporskifte – et liv i verdens brændpunkter

 

Anna Eckhoff blev uddannet på Handelshøjskolen (CBS). Hun arbejdede med udvikling af store administrative Edb-systemer i Danmark, bl.a. ØK Data og Datacentralen. I samme periode får hun 6 børn. Efter at være blevet enke skifter hun i en alder af 56 år karriere og arbejder i verdens brændpunkter i Rusland, Afghanistan og Mellemøsten for ngo’er, FN og EU i perioden 2003-2018.

Anna Eckhoff fortæller i foredraget om sin personlige og professionelle baggrund i Danmark og konsekvenserne af sit sporskifte i en sen alder. Hun har et indgående kendskab til både  Mellemøsten og Afghanistans historie og politiske udfordringer, og hun fortæller om et eller flere af sine ophold i verdens brændpunkter. Og derudover om sin personlige udvikling og konsekvenserne for sine yngste børn, som hun forlader, medens de stadig går i gymnasiet.

Hun har i samarbejde med Line Zahll skrevet bogen: “Sporskifte – et liv i verdens brændpunkter”. Bogen er oversat til engelsk med titlen: “A new beginning: Life on the frontline”.


Blixen Klub Hillerød – Mandag

mandag 20. marts 2023 kl. 11:00

Jensens Bøfhus