Blixen Klub Tårnby’s interessegrupper er spændende netværk, dannet på basis af medlemmernes interesser. Du kan, som medlem af Blixen Klub, melde dig til en eller flere interessegrupper og få ny inspiration og netværk.
Der er dannet flere interessegrupper. Hver gruppe har valgt en tovholder, som har ansvaret for at holde sammen på gruppen og stå for kommunikationen internt i gruppen. Møder og frekvens for møder aftales i gruppen. Møderne afholdes alt efter deres karakter enten i XXXXXXXX eller andre steder. Det giver tovholderne besked om.
Det er vigtigt at understrege, at disse grupper er født ud af Blixen Klub, men er selvstændige grupper, som drives af gruppemedlemmerne selv. Grupperne er kun for medlemmer af Blixen Klub Tårnby.
Såfremt du har lyst til at melde dig ind i en eller flere interessegrupper, skal du kontakte tovholderen for gruppen, som vil sørge for, at du kommer på deltagerlisten og kan fortælle dig om de kommende aktiviteter og møder.
Har du selv lyst til at starte en undergruppe for Blixen Klub Tårnby’s medlemmer, så tal med en fra styregruppen ved næste Blixen Klub møde og så finder vi ud af at sætte gruppen op.
Gå- gruppen mødes mandag i lige uger og torsdag i ulige uger, alle dage kl 14:30. Alle får en reminder mail inden gåturen, med angivelse af mødested og rute. Der 16 medlemmer, men plads til flere.
Der er pt 8 medl. i Håndarbejdsgruppe , man skiftes til at holde hus, og værtinden søger for kaffe og brød. Formålet er håndarbejde, snak og hygge.
Møde hver anden uge kl 13-16. Afbud pr tlf.el.SMS
Litteraturklubben har pt. 6-8 medlemmer som mødes en gang om måneden. Bøgerne lånes på Biblioteket. Bliver der flere medlemmer dannes der to grupper.
Alle møder afholdes hos Zita.
Der findes Blixen Klubber i flere af landets kommuner. De fungerer som en aktivitet under det lokale Frivilligcenter eller som en selvstændig forening. Det kan du læse mere om på de enkelte klubbers undersider.
Blixen Klub hjemmesiden administreres af Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte, der kan kontaktes på telefon:
39 40 46 48 eller via e-mail: gentofte@blixenklub.dk