Velkommen til Blixen Klub Gribskov

Et socialt fællesskab for kvinder +60 år

Fællesskab, inspiration og netværk

Vi er en frivillig forening, der tilbyder foredrag, udflugter og andre arrangementer til glæde for kvinder over 60 år. Socialt samvær, ny viden og inspiration er hjørnestenene i foreningen.

Det koster 250 kr. om året at være med i Blixen Klub Gribskov.

AKTIVITETER

Alle vores aktiviteter kan du se enten øverst på forsiden eller under punktet AKTIVITETER i topmenuen.
Der bliver sendt invitationer ud via mail & NemTilmelding, hvor der kan betales med kort eller MobilePay. Tilmelding kan også ske via hjemmesiden.

En del af aktiviteterne i Blixen Klub Gribskov er vores aktivitets-grupper … også kaldet interesse-grupper. Du kan finde oplysninger om dem under punktet GRUPPER i top-menuen.

Vi starter typisk vores møder med en sang, og derefter er der foredrag på ca. en time. Efter foredraget serveres kaffe/te med tilbehør, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål og diskutere foredraget, have rundbordssamtaler, tale om andre specifikke emner eller bare om løst og fast.

Der kan også blive tale om en anden type aktivitet som f.eks. udflugter, museumsbesøg eller bare socialt samvær.

Blixen Klub Gribskov er en del af et større netværk af Blixen klubber, der arbejder under samme koncept.

Du kan læse mere om netværket her: blixenklub.dk

Hvis du vil tilmelde dig Gribskov Blixen klubben, kan du gøre det her: Nemtilmeld

Bøvl med Blixen - en samtalerække med danske politikere: Rungstedlund inviterer medlemmer af Blixen Klubberne til at deltage i arrangementer GRATIS. Se datoerne under "aktiviteter"
Blixen Klub Gribskov er en selvstændig forening, der holder til på:

Sognegården ved Vejby Kirke
Kirkebakken 6
3210 Vejby

Vi mødes en gang om måneden; den første mandag kl. 14.00 - ca. 16.00.

“Man bør aldrig vise andre halvgjort arbejde. Man risikerer at blive rost, og det er meget distraherende.” – Karen Blixen

Bestyrelse

Et hold aktive, frivillige kvinder har taget førertrøjen på og sat det praktiske i system. De sørger for aftalerne med interessante foredragsholdere og finder spændende udflugtsmål. Udsendelse af invitationer til arrangementerne og økonomisiden af klubbens drift klarer de også. Den lille gruppe på 5 personer har valgt at kalde sig en styregruppe i stedet for en bestyrelse.

"Kaffe, I henhold til danske kvinder, er for kroppen lige så væsentlig som Guds ord er for sjælen." - Isak Dinesen

Forplejnings-grupper

Medlemmer i forplejningsgrupperne gør på skift klar til møderne, dvs. sørger for stole, kaffe og lidt lækkert at spise. Oprydningen deltager alle i.

Styregruppe

(fra venstre)
Karen Jørgensen - [email protected]
Anni Larsen - [email protected]
Inger Knudsen - [email protected]
Pia Gerlach - [email protected]
Inge Rasmussen - [email protected]

Der er ikke angivet noget sted

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.
GDPR

Google reCaptcha: Invalid site key.