Som du allerede ved, så er Blixen Klub en stor succes i alle Blixen Klubberne på Sjælland. Allerede på nuværende tidspunkt er der i de andre klubber indført et årligt medlemsgebyr.
Blixen Klub Karlslunde har besluttet, at vi opkræver et medlemsgebyr på kr. 100,- årligt. Beløbet bedes indbetalt til:
Danske Bank
Konto 9570– 13076189
Hvert år senest den 15 januar skal medlemsgebyret være betalt. HUSK at skrive fornavn og telefon/mobil i tekstfeltet. Såfremt du vælger ikke at indbetale medlemsgebyret inden 15. januar, formoder vi, at du ikke længere ønsker at deltage i Blixen Klub.
Vi vil dog ikke fravige reglen om, at hvis du ikke deltager i torsdagsmøderne i en længere periode, hvilket betyder max. 4 måneder, vil vi eventuelt kontakte dig.
De bedste hilsner Arbejdsgruppen for Blixen Klub Karlslunde
Du sender en mail via formularen i højre spalte af klubbens forside, så får du et medlemskort du skal udfylde. Når du modtager bekræftelse om, at du kan blive medlem, skal du betale 100 kr. til klubbens konto, før du er medlem. Se Retingslinier og betaling ovenfor.
På grund af den aktuelle Covid-situation og vores fysiske rammer, ser vi os indtil videre nødsaget til at begrænse antallet af medlemmer til 25 personer. I tilfælde af at der ikke er plads p.t., vil du blive skrevet på venteliste, og du får besked herom. Når der bliver en ledig plads, vil vi kontakte dig.
Der bliver opkrævet kontingent hvert år i januar, og er det ikke indbetalt inden 31. januar, går vi ud fra at du ikke vil være med mere.
Hvis du ikke deltager i møder, eller vi ikke på anden måde har hørt fra dig i 4 måneder, kontakter vi dig, for at høre om du ikke vil deltage mere. Beløbet refunderes ikke, hvis du vælger at melde dig ud.
Det kan du være med til – hvis du har lyst. Der er arbejdsgrupper, som sørger for henholdsvis møderne og udflugter ud af huset.
Alle er velkomne til at komme med forslag til foredragsholdere eller steder, der kunne være interessant at besøge.
Måske kender du en, som kan holde et spændende indlæg på et møde? Måske kan du selv gøre det?
Foredragsholderne modtager klapsalver og et varmt håndtryk.
Blixen Klub er et netværk for åbne, udadvendte kvinder, som har lyst til samvær foruden foredrag og udflugter. I praksis er det såmænd bare, at du har lyst til at småsnakke med andre i pauserne.
Man medbringer selv egne drikkevarer og krus til møderne.
Da alt er baseret på frivillig arbejdskraft, hjælper vi hinanden til møderne, og vi rydder op efter os selv.
Hvis et mindre antal medlemmer har en fælles interesse kan de selv mødes i andre sammenhænge end klubmøderne. Grupperne er helt selvstyrende og fastlægger deres egne rutiner.
Hver gruppe bør have en tovholder, dvs en person nye interesserede kan henvende sig til, hvis de vil være med. Måske er det også tovholderen, der koordinerer aktiviteterne i gruppen.
Har du en ide til en interessegruppe, kan du give Arbejdsgruppen besked – eller måske selv tage ordet på et møde og “sælge” ideen.