Foredrag med Gretelise Holm, journalist, forfatter & samfundsdebattør

 

Kom og mød Journalist og forfatter Gretelise Holm, når hun denne mandag holder foredrag

Gretelise Holm er født 1946 i Tønder, men voksede op omkring Kolding. Hun er journalist,  forfatter & samfundsdebattør og er særligt engageret i ligestillingspørgsmål.

Hun har skrevet 40 bøger inden for mange forskellige genrer.

Gretelise Holm var i en lang årrække dagbladsjournalist, først ved Berlingske og senere ved Politiken i København, indtil hun i 1983 blev lektor og prorektor ved Danmarks Journalisthøjskole i Århus. Samtidig var hun ekstern lektor i offentlig information på Aarhus Universitet. I begyndelsen af 1990’erne var hun redaktør i Kvinden og Samfundet, der udgives af Dansk Kvindesamfund og er verdens ældste eksisterende kvindeblad.

Særligt populær er hendes barndomserindringer fra 1950’ernes jyske landdistrikter med titlen JESUS, PENGENE OG LIVET, men også hendes spændingsromaner med journalisten Karin Sommer som hovedperson er vidt udbredte og oversat til mange sprog.

I efteråret 2019 har hun med en måneds mellemrum udgivet to meget forskellige bøger, antologien PÅ TRYK, der indeholder artikler, essays, kronikker og noveller fra 56 års skribentvirksomhed, samt spændingsromanen DØDFUNDEN.


Blixen Klub Gentofte – Mandag

mandag 18. oktober 2021 kl. 13:00

Byens Hus

Vi mødes i Salen, der ligger i stueplan. Lige frem gennem hovedindgangen, ned af trappen og ind til højre. ‘Byens Hus’ ligger i gåafstand fra både Hellerup Station og Strandvejen.