Udflugt til Rungstedlund

 

Specielt besøg for Blixen Klub Mandag til Rungstedlund /Karen Blixen Museum. Museet er normalt lukket om mandagen.

Vores medlem, Roberta Kettel, der arbejder som frivillig på museet vil guide os igennem Karen Blixens stuer og nylig åbnet soveværelse, samt igangværende udstillinger.

Naturligvis med en tur i parken og fuglereservatet, afsluttende ved Karen Blixens grav under et 250 år gammel bøgetræ.

Derefter vil der blive serveret kaffe/te samt kage i museets nylige restaureret Madam Carlsens Cafe. ( husk at spise frokost hjemmefra)

Pris: kr. 150,- alt inklusiv. Max. antal: 25 pers.

HUSK VENLIGST CORONAPAS.

Praktisk info:

Det er en god ide med praktisk fodtøj til turen i haven på Rungstedlund.

Bemærk – Der er trapper til 1. sal. på Rungstedlund.

Der er en mindre parkeringsplads ved museet – Samkørsel anbefales.

Der er S-tog til Klampenborg og bus 23 og 185.

Bus 388 går fra Klampenborg Station mod Helsingør en gang i timen.

Ved at tage bussen kl. 12:07 fra Klampenborg Station er ankomsten ca. kl. 12:40.

Busstoppestedet hedder Rungstedgård og IKKE Rungstedlund.

Bus retur er kl. 16:07, Der er 5 minutters gang til busstoppestedet, som hedder Rungstedhavn.

Vi regner med at være færdige på Rungstedlund ca. kl. 15:30.

 

 


Blixen Klub Gentofte – Mandag

mandag 30. august 2021 kl. 13:00