“Gør det nu”- Stavgymnastikken!

 

I mere end 25 år formidlede Kaptajn Jespersen morgengymnastik til danskerne igennem radioen.

Med kontante og friske slogans tirrede han mange danskeres dårlige samvittighed over manglende motion. Kaptajnen tændte dem og provokerede – der blev ikke lagt fingre imellem, hver morgen når klokken slog 7:00.

Danskerne kom ud af sengen og op af stolen. Kaptajnen blev hurtigt landskendt og elsket af mange og “hadet” af få – men som han sagde: “intet glæder mig mere end at blive betragtet som et irritationsmoment – kun ligegyldigheden frygter jeg”.

Hans eget motto var: “Gør det nu” og han introducerede konceptet “En sund sjæl i et sundt legeme”. Et koncept der stadig gælder.

Kaptajnen var en af gymnastikkens pionerer og blev et ikon, der stadig huskes: ”Den der ranker sig – slanker sig”


Blixen Klub Gentofte – Mandag

mandag 23. maj 2022 kl. 13:00

Byens Hus

Vi mødes i Salen, der ligger i stueplan. Lige frem gennem hovedindgangen, ned af trappen og ind til højre. ‘Byens Hus’ ligger i gåafstand fra både Hellerup Station og Strandvejen.