|

Furesø er endnu en succes for Blixen Klub

Blixen Klub Furesø holdt sit første møde mandag den 20 september og der kom tæt på 100 kvinder. Forud for mødet var der en omtale af den nye klub i Furesø Avis, hvor de tre initiativtager blev interviewet. Reklame for den nye Blixen Klub gik fra mund til mund og en lille A5-flyer blev uddelt forskellige steder i kommunen.

Til det første møde var kommunalpolitikeren Matilde Powers inviteret til at fortælle om kommunens tilbud til aktive og engagerede kvinder 60+.

Det andet møde blev hold mandag den 4. oktober, og her var pensioneret overlæge Karen Taudorf inviteret til at fortælle om sine perioder som lægevikar i Grønland. Der var gode fortællinger og rystende facts om de sociale problemer med alkohol, misbrug og sygdomme. Til mødet deltog 87 kvinder.

Allerede tirsdag den 21. september blev der lukket for tilgang af nye medlemmer. Blixen Klub Furesø har nu 115 betalende medlemmer og der er oprettet en venteliste med 25 kvinder, der meget gerne vil være medlem. Det er åbenlyst, at der er brug for en ‘ekstra’ Blixen Klub Furesø, og det arbejder bestyrelsen for.

Similar Posts