Blixen Klub Stevns’s interessegrupper er spændende netværk, dannet på basis af medlemmernes interesser. Du kan, som medlem af Blixen Klub, melde dig til en eller flere interessegrupper og få ny inspiration og netværk.

Der er dannet flere interessegrupper. Hver gruppe har valgt en tovholder, som har ansvaret for at holde sammen på gruppen og stå for kommunikationen internt i gruppen. Møder og frekvens for møder aftales i gruppen. Møderne afholdes alt efter deres karakter enten i klubbens faste mødelokale eller andre steder. Det giver tovholderne besked om.

Det er vigtigt at understrege, at disse grupper er født ud af Blixen Klub, men er selvstændige grupper, som drives af gruppemedlemmerne selv. Grupperne er kun for medlemmer af Blixen Klub Stevns.

Såfremt du har lyst til at melde dig ind i en eller flere interessegrupper, skal du kontakte tovholderen for gruppen, som vil sørge for, at du kommer på deltagerlisten og kan fortælle dig om de kommende aktiviteter og møder.

Har du selv lyst til at starte en undergruppe for Blixen Klub Stevns’s medlemmer, så kontakt Birgit Voigt 25178767 efter kl. 12 .

 


Strikkegruppe

Kontakt Marianne hvis du har lyst til at være med i en strikkegruppe, så aftaler I selv tid og sted.


Tovholder: Marianne Clemmensen 
[email protected] 


Nørklegruppe

Har du lyst til at nørkle sammen med andre? Mulighederne er mange - patchwork, broderi, hækling, strik, scrapbooking, collage, tegning, smykkefremstilling, crepepapirblomster.......... Nogle gange medbringer man egne nørklerier, andre gange kan vi lære nyt af hinanden.   Gruppen mødes første gang fredag d. 8/4 kl. 12 efter foredraget. Medbring egne nørklerier.  


Igangsætter: Inge Merete Nielsen 
[email protected] 


Læsegruppe

Har du lyst til at være med i en læsegruppe, så kontakt Birgit Voigt, som vil hjælpe jer i gang.


Tovholder/igangsætter: Birgit Voigt 
[email protected] 


Juleworkshop

Sanketur og juledekorationer - gruppen mødes i forbindelse med højtiderne og tilrettelægger workshops. Kontakt Lis - [email protected] - hvis du har lyst til at være med.


Lis Christensen 
[email protected] 


IT-workshop

Med jævne mellemrum afholder vi it-workshop, hvor vi hjælper hinanden med at blive fortrolige med mobiltelefonens mange muligheder, fx mailsystemer, apps, hjemmesider, podcasts m.m. Medbring eget udstyr.

Princippet er hjælp til selvhjælp - alle kan bidrage med noget.

Kontakt Inge, hvis du har behov for at vi laver en workshop, eller hvis du har lyst til at dele dine færdigheder med andre.

   


Tovholder: Inge Merete Nielsen 
[email protected] 


Gågruppe – vil du med?

Vi går hver mandag klokken 10.30 med start fra Ellehallen, Ellevej 2, Strøby Egede, 4600 Køge Turen varierer mellem 5 km og 7 km. Turen ta`r ca. 1 til 2 timer, alt efter hvor langt vi går og hvor meget vi taler. Vi stopper gerne op undervejs, hvis der er en, der vil fortælle om et område, et hus eller anden nyttig viden om området.


Tovholder: Lis Christensen 
[email protected]