Velkommen til Blixen Klub Allerød

Blixen klub Allerød - 1 - mandag. Et socialt fællesskab for kvinder +60 år.

Fællesskab, inspiration og netværk

Blixen Klub Allerød – 1 er et fritidstilbud til kvinder 60+ bosiddende i Allerød Kommune.

Vi er en forening, som henvender sig til kvinder 60+, som ønsker inspiration til et aktivt seniorliv gennem socialt samvær, foredrag og udflugter med mere. Netværket bygger på frivillighed, fællesskab og respekt for hinanden.

Der er en lang række Blixen Klubber i Danmark. Navnet på klubberne er inspireret af forfatteren Karen Blixen og er valgt, fordi Karen Blixen er kendt for nogle værdier, som klubben er inspireret af, blandt andet handlekraft, uafhængighed, feminisme, spiritualitet og fantasi.

Vi kommer primært til at mødes på Kirkehavegård hver anden mandag fra kl. 13.00 – 15.00. I 2024 mødes klubben i lige uger. Klubben har 95 medlemmer. Det er muligt at komme på venteliste.

Pris for medlemskab er i 2023/24 er 300,- kroner. Der opkræves 30,- kroner for kaffe/te og kage ved møderne, som indbetales ved tilmelding via NemTilmeld.

I forbindelse med udflugter vil prisen dog være højere.

Allerød kommune stiller centralt beliggende lokaler til rådighed. Oftest er mødestedet Kirkehavegaard, men af og til vil der afholdes møder på Allerød Bibliotek.

Kirkehavegaard
Kirkehaven 16
3450 Lillerød

Allerød Bibliotek
Skovensvej 4
3450 Lillerød

“Man bør aldrig vise andre halvgjort arbejde. Man risikerer at blive rost, og det er meget distraherende.” – Karen Blixen

Bestyrelse

Et hold aktive, frivillige kvinder har taget førertrøjen på og sat det praktiske i system. De sørger for aftalerne med interessante foredragsholdere og finder spændende udflugtsmål. Udsendelse af invitationer til arrangementerne klarer de også.

"Kaffe, I henhold til danske kvinder, er for kroppen lige så væsentlig som Guds ord er for sjælen." - Isak Dinesen

Forplejnings-grupper

Vi er heldige at have en forplejningsgruppe, der sørger for kaffe, te og lidt lækkert at spise til møderne. Oprydningen deltager alle i.

Der er ikke angivet noget sted

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.
GDPR

Google reCaptcha: Invalid site key.